Egon og den manglende julestemning på Bali
Det var blevet sent i Juleministeriet. Snefnuggene dansede stille udenfor vinduerne, og inde i den store stue duftede der af gran og varm kakao.
Rasmus sad bøjet over globussen.
“Jeg forstår det stadig ikke,” sagde han. “Hvordan kan nogen holde jul på en strand?”
Christian smilede roligt.
“Nogle steder fejrer man jul med sand mellem tæerne,” sagde han. Lige dér begyndte hygge-måleren at blinke. Blink… blink…
Christian gik hen til maskinen.
Et lille lys blinkede over Bali. “Egon,” sagde han blidt.
Nede i sin kurv løftede Egon hovedet. Hans røde næse blinkede søvnigt.
“Der er en dansk dreng på Bali, der hedder Lucas,” forklarede Christian. “Han er på ferie med sin familie… men han kan ikke finde julestemningen.”
Selma så overrasket ud.
“På Bali?”
Christian nikkede.
“Lucas savner julelys, kolde aftener og følelsen af rigtig december.”
Egon rejste sig langsomt op. Nicolai fandt det røde tørklæde frem og bandt det om Egons hals.
“Så må du hellere tage lidt ekstra julehygge med,” sagde han med et smil. Egon nikkede.
Hans røde næse begyndte at lyse blødt… først lidt… så lidt mere… Tørklædet glimtede varmt.
“God rejse, Egon,” sagde Christian roligt.
PUF! Et øjeblik senere stod Egon på en strand på Bali.
Luften var lun. Palmerne svajede langsomt i vinden. Små lyskæder hang mellem træerne ved stranden, og langt ude kunne man høre bølgerne rulle roligt ind.
Ved kanten af sandet sad Lucas helt stille.
Han tegnede små streger i sandet med en pind. Egon trippede forsigtigt hen til ham.
Prik prik. Han puffede blidt Lucas på skulderen med næsen.
Lucas fór sammen.
“En elg?!”
Egon nikkede venligt og satte sig ved siden af ham.
“Det føles bare ikke som jul,” sagde Lucas stille. “Der er ingen sne… og alle går rundt i shorts.”
Egon lyttede.
Lige dér kom en dreng løbende hen over stranden med en lille fodbold under armen.
“Vil du spille?” spurgte han.
Lucas trak lidt på skuldrene.
“Måske.”
Drengen smilede.
“Jeg hedder Made.”
Lucas rejste sig langsomt.
Snart sparkede de bolden frem og tilbage hen over det lune sand, mens Egon trippede rundt imellem dem.
Pludselig prøvede Egon også at sparke til bolden… men ramte helt forkert.
Bolden hoppede direkte op i luften… og landede oven på hans hoved.
Lucas og Made begyndte at grine højt.
Egon stod helt stille med bolden balancerende ovenpå geviret. Så rystede han på hovedet—
og bolden fløj lige ned i sandet igen.
Nu grinede Lucas så meget, at han næsten væltede om.
“Okay,” fnisede han. “Måske kan jul godt være hyggelig her alligevel.”
Senere den aften blev Lucas og hans familie inviteret hen til et stort bord ved stranden.
Små lanterner lyste i mørket.
Der blev serveret tropiske frugter, grillede fisk og søde julekager.
Længere henne ved vandet sprang små fyrværkerier op på himlen.
Og midt mellem palmerne stod et juletræ pyntet med muslingeskaller og små lys.
Lucas smilede varmt.
Egon lagde sig tilfreds ned i sandet.
Hans røde næse lyste varmt lyserødt.
Missionen var fuldført.
Kort efter var Egon tilbage i Juleministeriet.
Christian satte endnu et stempel i Egons bog. Denne gang formet som en lille palme.
“Godt arbejde, Egon,” sagde han stille. Selma lagde et varmt tæppe over ham. Egon krøllede sig sammen i sin kurv.
Hans næse blinkede langsomt… mens sneen faldt udenfor… og lyden af varme bølger næsten stadig kunne høres i hans drømme.
Og nu er det også tid til, at du lukker øjnene. Godnat