Handelsforening i Gentofte

Topprofessionelle opgaver lige fra ide og design til opsætning og nedtagning

Jørgen Simmelsgaard er formand for Handelsforeningen i Gentofte Kommune og her fortæller han om, hvordan han og foreningen har oplevet samarbejdet med os siden 2012. Handelsforeningen omfatter fem gadestrøg og har over 200 medlemmer.

”Samarbejdet har skabt stor værdi for handelslivet i Gentofte”

”For 10 år siden var vi en situation, hvor vi skulle have ny julebelysning og da jeg blev formand, tog jeg teten på at lave en fælles løsning for alle. Her faldt valget på Juleministeriet, hvor vi købte vores juleudsmykning, opsætning, nedtagning og opbevaring.
Vi har i dag 83 guirlander, har udbygget med udsmykning i lygtepæle og har også fået juletræer i de enkelte bydelscentre. Så vi har i dag noget, der er rigtig flot og det har betydet, at vi som handelsforening også har fået flere medlemmer. Det skaber et fornuftigt incitament for at være med i en handelsforening, hvis der er styr på juleudsmykningen. Og når vi køber ind til alle handelsstrøg, får vi, og i sidste ende den enkelte medlemsbutik, også en bedre pris.

Det har skabt stor værdi for Gentofte. Juleudsmykningen betyder rigtig meget for vores medlemmer, for det sender et signal til kunderne om, at det er et hyggeligt sted at handle. Det giver kunderne lyst til bevæge sig rundt i butikkerne, handle og sidde på café og alt, hvad det indebærer. Det betyder rigtig meget for julehandlen og hvis vi ikke havde juleudsmykning, tror jeg, nogle kunder ville tage derhen, hvor julehyggen er og shoppe dér i stedet. Jeg tror, at kunderne forventer, at vi i handelslivet er aktive op til jul.”

Professionel samarbejdspartner
“Vi er rigtig glade for vores samarbejde med Juleministeriet og har en gensidig aftale, der altid har fungeret optimalt. Christian Schubert i Juleministeriet har stor ekspertise i valg af produkter og det betyder, at vi får produkter af en kvalitet, der kan holde til noget. Det er vigtigt for os, for så holder tingene længere og vi får mere ud af vores investering.

Og så er der opgaven med opsætning og nedtagning – det kræver stor ekspertise. Jeg tror, at mange tænker, at man bare kan ringe til den lokale elektriker for at få det gjort, men montering, nedtagning og opbevaring er faktisk de største udfordringer. Det har Juleministeriet forstået at leve op til på en meget professionel måde.”

Fakta:
Gentofte hjertet er et lille hjerte med rund bund, der tidligt blev arkitekten Knud V. Engelhardts signatur. Han indarbejdede det fra 1923 som en del af Gentoftes skilte-typografi, hvor hjertet erstatter prikken over bogstaverne i og j på vejskilte m.m. Gentofte hjertet er kommunens dna og naturligvis også specialfremstillet til juleudsmykningen.